Knaldapportering

Når jeg træner hunde og deres førere oplever jeg ofte, at forskellige færdigheder hos hunden ikke blev helt, som ejeren ønskede det. De fleste tror, at når hunden er blevet voksen, så er det for sent at gøre noget ved det, men det er ikke altid rigtigt. Mange fejl kan faktisk rettes til, selv om hunden har nogle år på bagen. Et godt værktøj til at rette op på fejlene er små øvelser. Den, som jeg beskriver i det følgende, har jeg brugt på mange hunde med stort held.

Knaldapportering
Mange jægere vil nikke genkendende til følgende situation. Ens hund er mellem 2 og 7 år, har været med på jagt mange gange, og den apporterer så snart et skud lyder. Hvis man mener, at det er en fordel, at hunden knaldapporterer, fordi den herved når fuglen hurtigere, behøver man såmænd ikke læse mere. Hvis knaldapporteringen derimod er noget, man ønsker at ændre, så er der råd at hente. Men først vil jeg lige beskrive, hvorfor en hund ikke bør knaldapportere, men blive siddende under skudafgivelsen og vente på apporteringsordren.

Ulemper ved knaldapportering
Hvis en hund løber efter en fugl, som stadig er i luften, vil hunden ikke markere nedfaldsstedet. Hunde ser ikke op under deres løb, og resultatet er som oftest, at hunden begynder at søge for kort. Er fuglen vingeskudt, mister hunden fuglen. Hvis hunden sidder og markerer nedfaldstedet, for derefter at blive sendt ud på apporteringsopgaven, vil den nå ud i det rigtige område, og med stor sandsynlighed finde fuglen. Det kunne jo også være, at naboen havde sendt sin hund og ikke kan se komikken i, at din hund hugger fuglen for næsen af hans hund. Eller værre endnu, stjæler fuglen ud af flaben på den. Og hvad nu, hvis der falder en anskudt fugl to sekunder efter den første, som var dødsskudt? Ville det så ikke være rart at kunne sende sin hund efter den anskudte først?

Adfærdsændring
En god og nem øvelse til at ændre denne adfærd kræver kun en almindelig dummy og en hjælper. I stiller jer derefter op med ca. ti meters mellemrum på en mark med lav vegetation. Du skal have din hund ved fod. Giv nu hunden dén kommando, du normalt bruger for at få den til at sidde i ro og ved fod. Når din hund er i ro og sidder ved siden af dig, skal din hjælper kaste en dummy op i luften - men tæt nok på sig selv til, at han selv kan samle den op før hunden. Der vil ske et af to. Enten sidder din hund roligt, så er alt jo godt. Du siger apport, og behøver vel ikke læse videre.

Til sidst bliver den ved fod
Hvis din hund løber efter dummyen, samler din hjælper dummyen op og står helt stille! Du skal også stå stille - uden at sige et ord! Hunden vil løbe hen, hvor dummyen faldt og lede, men den er jo væk. Efter lidt tid vil hunden stoppe og kigge på dig af usikkerhed. Gør ingenting endnu. Efter yderligere et stykke tid kalder du roligt på hunden. Når den kommer, siger du ”Sit!” og I gentager øvelsen. Denne gang løber hunden måske kun halvvejs ud til dummyen - og for hver gang hunden ikke får noget ud af at knaldapportere, vil den løbe kortere og kortere ud. Til sidst vil den blive ved fod, uden at knaldapportere. Så sender du den! - den skal jo have sin belønning for at blive og vente på kommandoen.


Hav tålmodighed
Det kan godt være at øvelsen skal gentages mange gange, men til sidst virker det, så vær tålmodig. Tænk på, at hunden måske har været vant til at knaldapportere i årevis, og at det derfor nødvendigvis må tage lidt tid at ændre denne, for alle meget irriterende adfærd. Får man ændret en dårlig adfærd uden at komme i konflikt med hunden så vil den hund se sin fordel i at gøre som du vil. Ellers er der jo ingen apporter. Husk at følge det op, når du er på jagt eller træner. Hent en del af apporterne selv, eller lad en anden hund gøre det, så din hund ikke længere tror, at det nødvendigvis er den, som skal af sted og hente hver gang.

Vær uforudsigelig
Hunden må ikke kunne gætte, hvad du er ude på. Det bedste er, at man på de førstkommende jagter kun apporterer og lader bøssen blive hjemme indtil hunden virkelig respekterer de nye regler. Hvis du så oven i købet kan stå lidt bagude, hvor der ikke sker så meget, vil det være helt godt. At stå lige i frontlinjen, hvor fuglene falder tæt, er meget hårdt for en hund, som ikke er 100 % i hånd.

God fornøjelse!