

Har man lyst til at opleve jagtens glæder og strabadser i Canadas vidtstrakte vildmarker, er et jagtrejsebureau den oplagte løsning. Her tager man sig af alt det praktiske og bistår med relevante oplysninger vedr. nødvendige papirer, priser, licenser, toldbestemmelser, trofæafgifter m.m. Plus i øvrigt gode råd og vejledning om kaliber- og kuglevalg, rette udstyr og påklædning, optimalt rejsetidspunkt etc.
Inden man når så langt, er der dog ét spørgsmål, man må stille til sig selv: Kan fysikken klare det? For det er et ufravigeligt krav – som det tydeligt fremgår af artiklen om Yukon i JVV nr 4/09 – at man skal være i god fysisk form, ellers er risikoen at komme uhjælpeligt til kort i det vidtstrakte, ofte svært fremkommelige terræn, hvor der må regnes med lange, strabadserende dagsmarcher til fods eller på hesteryg ad uvejsomme næppe eksisterende stier, ofte endda i tynd luft. Ligeledes stilles der store krav til udstyret, ikke mindst riffel og kikkert, og det vil være klogt at have trænet forinden og have riflen indskudt til lange hold. Man skal være i stand til at anbringe sit skud nogenlunde sikkert på afstande ud til 250 meter.
De fleste bureauer har høje succesrater, men man skal være villig til at acceptere, at vejr og vind kan spille afgørende ind. Selv den bedst forberedte jagt kan gå i vasken på grund af ugunstige vejrforhold, f.eks. oversvømmelse, når høje temperaturer får sneen til at smelte, eller dis og tåge, der ligeledes kan lamme alt. Det er mere end én gang forekommet, at en gruppe jægere har betalt mange tusinde dollars for at sidde en hel uge og kukkelure i et telt. Dette regnes for en force majeure-situation, hvor der normalt ikke ydes kompensation, men det hører heldigvis til sjældenhederne. Man kan heller ikke forvente erstatning, hvis programmet må ændres undervejs, eller hvis det ikke er muligt at nå det, der var tilsigtet. Kan man acceptere disse forbehold, skulle eventyret til gengæld gerne vente med storslåede jagtoplevelser i en ligeså storslået natur.
På nettet, finder man hurtigt en række danske bureauer, der anbefaler sig med erfaring og ekspertise i jagtrejser til Canada, fx:
Aurora Jagtrejser
Bjergvej 95
4100 Ringsted
Tlf. 2129 2623
Mail: info@marulasafaris.dk
Buhls Jagtrejser
Olaf Ryes Gade 7R
6000 Kolding
Tlf. 9726 7418
Mail: info@buhlsjagtrejser.dk
Global Hunting Tours
Langemosevej 3
4100 Ringsted
Tlf. 4356 1111
Mail: info@globalhuntingtours.com
Holmelund Jagtrejser
Råbjergvej 4
6682 Hovborg
Tlf. 7539 6143
Mail: jan@holmelund-jagtrejser.dk
Jelling Jagtrejser
Gl. Kattrupvej 87
8732 Hovedgård
Tlf. 7587 2344
Mail: info@jellingrejser.dk
Limpopo Travel A/S
Fåborgvej 240
5700 Svendborg
Tlf. 62 20 25 40.
E-mail: info@limpopo.dk
Sparta Hunting Club
Vesterborgvej 46,
4953 Vesterborg
Tlf. 35 38 03 00.
E-mail: jer@spartahunt.com
Læs mange flere spændende artikler på www.jvv.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på JAGT, Vildt & Våben, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.