Småvildtjagt i udlandet
Danske jægere er formentlig verdens mest vidtberejste. Allerede sidst i 1950’erne kunne man købe jagtrejser til Polen, hvori der var inkluderet jagt med riffel. Siden har jagtrejser med riffeljagt været dominerende – formentlig fordi de færreste danskere havde nævneværdige muligheder for riffeljagt herhjemme. Men jagtrejser med haglbøsse vinder mere og mere indpas
Småvildt
Traditionelt har jagtrejser efter småvildt primært gjaldt duejagt i Storbritannien, eller lidt fuglejagt i kombination med en safari. Kun få og meget engagerede fugleskytter drog på klapjagt efter fasaner i England eller Østeuropa, sand grouse i Afrika, stenhøns i Spanien eller red grouse i Skotland. Alt sammen kendetegnet ved meget krævende skydning og store omkostninger per jagtdag. I de senere år har jagtrejsebureauerne dog oplevet en voldsomt øget interesse for småvildtjagt med haglbøsse. Men i modsætning til, hvad man måske umiddelbart skulle tro, så er det næppe udviklingen i jagtudbyttet herhjemme, som er baggrunden for den nye trend, da de primære jagtobjekter, harer, agerhøns, fasaner, duer og gråænder skydes i stort set samme antal som tidligere.
Kvalitet frem for kvantitet
Baggrunden for den øgede rejselyst med haglbøssen skal derfor nok ses i den måde, vi i dag går på jagt. I dag er vildtet koncentreret på meget færre og mindre arealer end tidligere. Her blev en stor del af småvildtjagten tidligere blev udført som enkeltmandsjagt eller af få jægere sammen. I dag er de fleste jægere henvist til at være en del af et konsortium for overhovedet at have en jagtmulighed herhjemme. Det mindsker naturligvis mulighederne for individuel jagt, og arrangørerne melder samstemmende om øget efterspørgsel på kaninjagt, roughshooting og duetræk, selvom klapjagtsarrangementer også er populære.
Klar trend
I dag sælges der stadig flest jagtrejser, hvor deltagerne har rifler med i flykufferten. Men trenden går klart imod, at et stadigt stigende antal jægere også vil have luftet haglbøssen. En af de afgørende årsager er angiveligt, at småvildtjagt med få deltagere som haretramp, ”walking up” eller jagt over stående hund er en langt mere social aktivitet end traditionelle selskabsjagter såsom klapjagt på fasaner eller drivjagt på vildsvin. Uanset jægernes bevæggrunde er tendensen klar – og udbuddet af småvildtarrangementer større end nogensinde. Og nye destinationer kommer hele tiden til.
Småvildt
Traditionelt har jagtrejser efter småvildt primært gjaldt duejagt i Storbritannien, eller lidt fuglejagt i kombination med en safari. Kun få og meget engagerede fugleskytter drog på klapjagt efter fasaner i England eller Østeuropa, sand grouse i Afrika, stenhøns i Spanien eller red grouse i Skotland. Alt sammen kendetegnet ved meget krævende skydning og store omkostninger per jagtdag. I de senere år har jagtrejsebureauerne dog oplevet en voldsomt øget interesse for småvildtjagt med haglbøsse. Men i modsætning til, hvad man måske umiddelbart skulle tro, så er det næppe udviklingen i jagtudbyttet herhjemme, som er baggrunden for den nye trend, da de primære jagtobjekter, harer, agerhøns, fasaner, duer og gråænder skydes i stort set samme antal som tidligere.
Kvalitet frem for kvantitet
Baggrunden for den øgede rejselyst med haglbøssen skal derfor nok ses i den måde, vi i dag går på jagt. I dag er vildtet koncentreret på meget færre og mindre arealer end tidligere. Her blev en stor del af småvildtjagten tidligere blev udført som enkeltmandsjagt eller af få jægere sammen. I dag er de fleste jægere henvist til at være en del af et konsortium for overhovedet at have en jagtmulighed herhjemme. Det mindsker naturligvis mulighederne for individuel jagt, og arrangørerne melder samstemmende om øget efterspørgsel på kaninjagt, roughshooting og duetræk, selvom klapjagtsarrangementer også er populære.
Klar trend
I dag sælges der stadig flest jagtrejser, hvor deltagerne har rifler med i flykufferten. Men trenden går klart imod, at et stadigt stigende antal jægere også vil have luftet haglbøssen. En af de afgørende årsager er angiveligt, at småvildtjagt med få deltagere som haretramp, ”walking up” eller jagt over stående hund er en langt mere social aktivitet end traditionelle selskabsjagter såsom klapjagt på fasaner eller drivjagt på vildsvin. Uanset jægernes bevæggrunde er tendensen klar – og udbuddet af småvildtarrangementer større end nogensinde. Og nye destinationer kommer hele tiden til.
Læs mange flere spændende artikler på www.jvv.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på JAGT, Vildt & Våben, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.
