
Foto: JSL PUBLICATIONS A/S
Remington 870 er en af de mest funktionssikre pumpguns i verden – og uden sammenligning den mest solgte.
30-09-2008 kl. 00:00 af Jørund Lien, Foto: Jørund Lien
Remingtons 870 Wingmaster er Remingtons største sællert nogensinde. I 1966 nåede man den første million solgte 870’ere, i 1973 to millioner, i 1978 tre millioner, i 1984 fire millioner og så videre. I dag nærmer salget sig 10 millioner styk – hvis dette antal da ikke allerede er nået, da oplysningerne er fra årsskiftet. Dermed er det uden sammenligning verdens mest solgte pumpgun.
Velafbalanceret original
Den findes i et utal af variationer, men her er det originalen, som skal testes: Remington 870 Wingmaster! Alt er velkendt 870’er. Bøssen er lang, selv med 26”/65 cm pibe. Skæftet er ret, og langt, men ryggen tilpas høj. Kun gummikappen er ny, og bedre end nogen sinde! Piben har ventileret skinne og to perlekorn. Der er naturligvis løse chokes: Full, Modified og Improved Cylinder følger med i købet. Aftrækket har en passende vægt – og som sædvanlig lidt slæb. Sikringen er den velkendte trykknap bagerst i aftrækkerbøjlen.
Fordele og ulemper
At skyde med Wingmasteren er ikke overraskende ligesom at skyde med alle andre 870’ere. Den er lang, svinger derfor godt, og passer til de fleste jægere. 870’erne fordøjer alle patroner i rigtig kaliber og længde, og rekylen dæmpes godt af den nye kappe, men den er alligevel mærkbart større med tungt ladede magnumpatroner end i en halvautomat. 870’erne fordøjer alle patroner i rigtig kaliber og længde.
Robust, driftssikker og velprøvet haglbøsse
Nu kan man naturligvis diskutere fordelene ved en pumpgun, når man alligevel kun må lade med to patroner. 870’eren er længere end en dobbeltløber med samme pibelængde, og heller ikke lettere end gennemsnittet. Ligesom en halvautomat er mildere i rekylen. Den reelle fordel ved Remington 870 er derfor, at man får en robust, driftssikker og mildest talt velprøvet haglbøsse til en rimelig pris. Selv topmodellen, Wingmaster, koster ikke meget mere end diverse billige dobbeltløbere – og vil formentlig kunne producere mange flere tomme hylstre ...
Konklusion
Remington 870 er ikke min favorit til rypejagt på fjeldet. Men som en robust havjagtbøsse, hvor man har brug for patroner med hårde hagl, og hvor man ikke kan undgå at våbnet kommer i kontakt med saltvand, er det svært at finde et bedre valg.
Læs mange flere spændende artikler på www.jvv.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på JAGT, Vildt & Våben, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.