
Foto: JSL PUBLICATIONS A/S
Klimaændringer har afkortet trækfuglenes overvintring under varmere himmelstrøg. Eksperter mener, det er et spørgsmål om tid, før trækket helt udebliver.
26-01-2009 kl. 00:00 af Redaktionen
Svaner fra den sibirske tundra er i århundreder ankommet til deres engelske overvintringspladser i oktober måned. Men i de seneste år er ankomsttidspunktet blevet senere og senere, og forskere peger nu på, at klimaet langs de nordlige dele af svanernes trækrute nu er blevet så mildt, at det formentlig er et spørgsmål om tid, inden svanerne helt udebliver. Samme mønster vil formentlig gøre sig gældende for andre arter af trækfugle, der med fordel kan afkorte deres anstrengende træk, hvis klimaet tillader det. Hvilken effekt dette får på f.eks. den danske trækjagt, er uklart. At det får en effekt, er de fleste dog enige om.
Læs mange flere spændende artikler på www.jvv.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på JAGT, Vildt & Våben, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.