
Foto: JSL PUBLICATIONS A/S
Trykfejl skyld i, at amerikanske jægere har telefonsex.
28-11-2008 kl. 00:00 af Redaktion
I USA skal alle andejægere købe de såkaldte ”duck-stamps” for at dyrke andejagt. Det er en ordning, der hvert år rejser mere end 25 mio. $ til bevarelse af Nordamerikas vådområder. På arket med mærker er der trykt et telefonnummer, som man kan ringe til for at bestille flere – problemet er bare, at der har indsneget sig en trykfejl, så telefonnummeret på årets mærker er til en telefonsextjeneste.
Hjemlige forklaringsproblemer
Myndighederne har ikke budget til at trykke mærkerne om, og telefonsex-selskabet klager ikke over situationen. Men en del jægere har efter sigende fået hjemlige forklaringsproblemer, når telefonregningen ankom.
Læs mange flere spændende artikler på www.jvv.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på JAGT, Vildt & Våben, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.